Biografi

BliGlad blev dannet i 2003 af Kristian Nordentoft, Benjamin Lesak, Christopher Mclaughlin, Jesper Iversen og Daniel Plon.
I de spæde år af BliGlads levetid blev der skiftet trommeslager et par gange før det hele faldt på plads.  Jesper (dengang trommeslager i bandet) faldt fra og pladsen som blev overtaget den nu etablerede skuespiller Cyron Melville og senere igen af Kasper Brinck. Efterfølgende blev Max Buthke også optaget i bandet.

Startskuddet til gennembruddet kom med Hængekøjen Remake i samarbejde med Ufo, Yepha og Natasja R.I.P. som blev et stort hit i sommeren 2006. Dette vakte interessen for BliGlad, som dengang var mere eller mindre ukendte uden for Århus. Så da vores daværende pladeselskab Superstar Records gik til P3 med vores 1. single Dans For Satan under armen blev den valgt til ugens uundgåelige. Det helt store gennembrud kom med 2. singlen Kærlighed Til Folket. Sangen strøg på kort tid til tops på landets hitlister og efterfølgende var der ingen vej tilbage for os. Bliglad indtog den danske musikscene i foråret 2007.

2009 udgav vi vores 2. studiealbum, Bare Spil Noget Lårt. Udgivelsen endte som den “klassiske 2′er”  altså ikke en plade der fik så meget opmærksomhed af radio osv. Efter vores pladeselskab drejede nøglen om i 2009 begyndte vi selv at producere og udgive, det blev til de to plader Bare Spil Noget Orgel og Århus. Inspilningen af disse to plader er foregået i vores eget hjemmebyggede lydstudie i gl. Harlev uden for Århus.

Efter 3 Ep’er og 2 albumudgivelser, spillet DK tyndt og en pause har vi siden januar 2011 arbejdet på vores 3. studie album. Musikken og udtrykket har taget en ny retning og vi glæder os til at præsentere vores nye materiale.
________
MEDLEMMER:

Christopher McLaughlin: Lead vokal
Max Buthke: Kor og Perkussion
Daniel Plon: Guitar
Benjamin Lesak: Keys
Kristian Nordentoft: Bas
Kasper Brinck: Trommer